Foreløbige vedtægter

Vedtægter for Dansk Flagermus Forening                                        Februar 2026

(DaFlaF)

§ 1. Foreningens navn.

Foreningens navn er: Dansk Flagermus Forening forkortet DaFlaF.

§ 2. Foreningens formål og ansvar.

§ 2.1 Foreningens formål

Det er foreningens formål at udbrede kendskabet til flagermus og medvirke til bestandenes bevarelse.

§ 2.2 Foreningens ansvar

Foreningen påtager sig ikke ansvar for skader eller uheld af nogen art opstået under  møder eller ture, det være sig personskader, skader på biler eller udstyr.

Foreningen udøver ikke nogen form for rådgivningsvirksomhed og påtager sig ikke noget ansvar for medlemmers eventuelle rådgivning.

§ 3. Kontingent.

Medlemskontingentet følger kalenderåret. Det fastsættes for det følgende år af generalforsamlingen.

§ 4. Medlemskab af foreningen.

Medlemskab skal godkendes af et flertal i bestyrelsen eller af en af bestyrelsen udpeget person.

Et medlemskab træder i kraft når foreningen har modtaget det indbetalte kontingent, og gælder, hvis intet andet er anført ved indbetalingen, for det kalenderår hvori betalingen sker.

Udmeldelse kan ske ved henvendelse til et bestyrelsesmedlem med virkning fra udgangen af et kvartal

Bestyrelsen kan ophæve et medlemskab af foreningen for et medlem der skader foreningens omdømme eller agerer mod foreningens formål. Bestyrelsens beslutning skal være enstemmig og kan først effektueres  efter en advarsel til medlemmet.

§ 5. Foreningens organisation.

Foreningens daglige ledelse forestås af en bestyrelse, der vælges af generalforsamlingen. Bestyrelsen består af 5medlemmer. Der vælges desuden en suppleant. Er et bestyrelsesmedlem forhindret i fremmøde indtræder suppleanten. Bestyrelsesmedlemmer vælges for 3 år og 2 afgår efter tur årligt. Suppleanten vælges for 1 år.

Foreningens regnskabsår følger kalenderåret.

§ 6. Bestyrelsens arbejdsopgaver og kompetence.

Det påhviler bestyrelsen at virke som koordinator af aktiviteter der afholdes af foreningen.

Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden

Bestyrelsen konstituerer sig med formand, kasserer og sekretær. Bestyrelsen er kun beslutningsdygtig såfremt e inklusiv formand er til stede.

Foreningen tegnes af den samlede bestyrelse eller af formanden i sammen med et andet bestyrelsesmedlem.

§ 7. Ordinær generalforsamling.

Ordinær generalforsamling afholdes hvert år i februar måned. Forslag der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være bestyrelsen i hænde senest den 31. december.

Møde- og stemmeberettigede på generalforsamlingen er alle medlemmer, der senest ugedagen forinden har betalt forfaldent kontingent. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt.

Indkaldelse, indeholdende dagsorden samt indkomne forslag, skal være afsendt og poststemplet senest 14 dage før generalforsamlingen. Forslag til vedtægtsændringer skal vedlægges i deres fulde ordlyd.

Foregående års reviderede regnskab skal kunne rekvireres fra kassereren mindst en uge før den ordinære generalforsamling.

Dagsorden for ordinær generalforsamling skal indeholde følgende punkter:

1) Valg af dirigent og referent.

2) Beretning om foreningens virksomhed i det forløbne år samt planer for det kommende år.

3) Fremlæggelse af foreningens reviderede årsregnskab.

5) Fastsættelse af kontingent.

6) Behandling af indkomne forslag.

7) Valg af bestyrelsesmedlem.

8) Valg af suppleant.

9) Valg af revisor.

10) Eventuelt.

Afstemninger på generalforsamlingen sker ved håndsoprækning, med mindre skriftlig afstemning begæres af dirigenten eller af mindst 5. medlemmer.

Valg af ikke tilstedeværende kandidater til bestyrelsen kan kun finde sted såfremt der foreligger tilsagn fra disse. Ved valg til bestyrelsen kan hvert medlem højst afgive et antal stemmer, svarende til det antal bestyrelsesposter der er på valg. Man kan højst afgive en stemme på hver kandidat.

Vedtagelser forudsætter at mere end halvdelen af de afgivne stemmer er for forslaget.

§ 8. Vedtægtsændringer

Disse vedtægter kan kun ændres med 2/3 flertal på en generalforsamling, hvor ændringsforslaget fremgår af dagsordenen.

Vedtægtsændringer træder i kraft med virkning fra den generalforsamling, de vedtages på.

§ 9. Ekstraordinær generalforsamling.

Ekstraordinær generalforsamling kan indkaldes af bestyrelsen eller af foreningens medlemmer, når mindst 1/3 sådanne indsender begæring herom til bestyrelsen. Begæringen skal indeholde forslag til dagsorden. Indsendere af gyldig begæring om afholdelse af ekstraordinær generalforsamling kan kræve denne afholdt inden seks uger efter afsendelsen. Indkaldelse, indeholdende dagsorden samt eventuelle forslag, skal være afsendt senest to uger før den ekstraordinære generalforsamling. Forslag til vedtægtsændringer skal vedlægges i deres fulde ordlyd.

Afstemningsprocedurer som på den ordinære generalforsamling.

§ 10. Foreningens opløsning.

Opløsning af foreningen kan vedtages efter samme regler som vedtægtsændringer (se § 8).

I tilfælde af foreningens opløsning, tilfalder dens midler foreningen Dansk Pattedyr.

§ 11.

I tiden efter foreningens stiftelse og indtil første ordinære generalforsamling er medlemskab gratis og medlemskab skal godkendes af bestyrelsen.

Vedtægtsændringer og ændringer af bestyrelsens sammensætning kan foretages af en enig bestyrelse.

§11 bortfalder efter første ordinære generalforsamling, hvor foreningens vedtægter revideres.