cropped-Flagermus-2013-11-08-high-1-50.jpg
Kære subscriber,

Nyhedsbrev juli 2025

Hej Andreas og Peter

Hermed nyhedsbrevet som af mange grunde, (både personlige og tekniske) beklageligvis er blevet noget forsinket. Jeres evt. rettelser og tilføjelser vil nturligvis blive indføjet.
Som det fremgår vil jeg gerne ud af bestyrelsen. Jeg har netop betalt abonnementet (708kr for 2 x 25 GB) til webhosten for næste år. Jeg fortsætter som administrator indtil en afløser er fundet, det må være en opgave for den kommende bestyrelse.
Desuden må en af jer så overtage foreningens registrering (CVR nummer) hos erhvervsstyrelsen, det er ret nemt, men kræver brug af MitId.Som jeg allered har skrevet til jer skal foreningens registrering fornys om igen om ca 3 år.
vh

Poul Erik
NB dette afsnit bliver naturligvis slettet før udsendelsen til medlemmerne

    Nyt om foreningen

    I sidste Nyhedsbrev (marts 2024) spurgte vi om interessen for en evt. kommende første ordinære generalforsamling, og da der ikke er ret mange, der har reageret, udskydes den indtil videre.
    Foreningen har pt 115 medlemmer, fordelt over hele landet, dog med flest i Sønderjylland, hvor foreningen er startet. Ca 2/3 af medlemmerne åbnede forrige nyhedsbrev. En måned efter udsendelsen af dette nyhedsbrev vil de medlemmer, der ikke har åbnet det, blive slettet som medlemmer, naturligvis med mulighed for at forblive som medlemmer ved et aktivt tilvalg.
    Poul Erik Hansen udtræder efter eget ønske af bestyrelsen den 1. november 2025. Indtil første generalforsamling er afholdt, beslutter den nuværende bestyrelse selv sin sammensætning og opfordrer hermed medlemmer, der har lyst til at indtræde i bestyrelsen, til at henvende sig via hjemmesidens kontaktformular.
    .
    Status på Søgård-projektet

    2 vandreruter med plancher og vejviserpæle i henholdsvis Søgård Skov og Hostrup Krat
    I 2024 er der observeret i hele sæsonen på 4 lokaliteter – resultaterne kan ses på Projekt Søgård under Aktiviteter på daflaf.dk. Observationerne fortsætter i 2025.
    Der blev sat 24 flagermuskasser op i området 18-1-2025 og der vil blive sat yderligere 10 op i 2025.
    Der er lavet tekster til 7 plancher samt til en folder.
    Det forventes, at planchestandere og rutepæle sættes op i løbet af de næste par måneder.
    Planen er, at indvielsen af de to ruter sker inden 2025-sæsonen slutter.

    Observationer

    Under Observationer på daflaf.dk vises medlemmernes observationer – incl. 2024-observationerne. Vi vil opfordre jer til at indsende jeres evt. 2025-obs til os, når sæsonen er slut – I kan se hvordan og hvad, vi har brug for, under Observationer på daflaf.dk.

    Flagermus identifikation

    Vi fornemmer en stigende interesse for at kunne optage flagermuslyde og at identificere flagermusarten herudfra – hvis du også er interesseret i dette, så henvend dig til foreningen via Kontakt på daflaf.dk, og forklar, hvad dine muligheder i denne henseende er lige nu. Alt efter responsen vil vi se på, om der er basis for genoplivning af Forum på daflaf.dk, for en studiekreds, for individuelle udvekslinger eller for noget helt fjerde.



    Venlig hilsen
    Bestyrelsen:
    Andreas Andersen (formand)
    Peter Schwartz
    Poul Erik Hansen